Naturlige valg

Ribe Kunstmuseum 2014


I 2013 gennemgik jeg Ribe Kunstmuseums samling af skulpturelle værker. I forbindelse med denne gennemgang af værkerne valgte jeg elementer, som jeg kunne arbejde videre med således, at de kunne danne grundlaget for nye værker.  Detaljer, formelementer, tekniske detaljer m.m. tages ud af deres vante sammenhæng for at indgå i nye værker.

Det var på ingen måde tanken, at der skal være tale om parafraser. De udvalgte sekvenser skulle danne en klangbund for arbejdet med  mine egne skulpturer.