Interferens

Nordisk Kulturkontakt, Helsinki 2018


Interferens er et fysisk fænomen, der viser sig ved, at overlejrede bølger kan forstærke hinanden (konstruktiv interferens) eller udslukke hinanden (destruktiv interferens). Denne egenskab er meget generel, og interferens optræder derfor for bølgefænomener af vidt forskellig fysisk natur, fx bølger på en udspændt snor, bølger i vand, lydbølger, lysbølger og for partikler under betingelser, hvor deres kvantemekaniske bølgeegenskaber kommer til udtryk. 


I værket ”Interferens” overfører jeg det fysiske begreb interferens til mødet mellem mennesker.  På samme måde som ved den fysiske interferens, kan der, når mennesker mødes, ske noget helt særligt.  Når de rigtige mennesker med fælles ideer, interesser m.m. mødes under de rigtige forhold, kan der ske noget ganske særligt. Der kan opstå noget der er langt større end summen af det de enkelte individer ville kunne opnå – der opstår en konstruktiv interferens. Man har jo også udtrykket, at personer svinger sammen. Disse møder ønsker jeg at illustrere med værket ”Interferens”. Som i kvantefysikken arbejder jeg frit med begrebet bølger og jeg illustrerer dem med en form for ”partikelstrøm” af prikker.